Velkommen til min hjemmeside og lidt baggrundsviden om mig
Jeg er en årgang ´46
og der er jo sket utrolige omvæltninger på alle planer lige siden. I den store som i den lille verden.
Jeg blev født på Vesterbro og boede de første 5 år af mit liv på Maria Kirkeplads 4 . Mine forældre havde Vesterbros Mønstervaskeri, som lå på hjørnet mod Istedgade, og jeg sad ofte i vindueskarmen i strygestuen og kiggede ud på de mange forskelligartede personligheder, som passerede forbi. Det var her, jeg modtog en stor del af min sociale opdragelse. Jeg kom i en privatskole og tog en gammelsproglig studentereksamen, men følte jeg mig aldrig tilstrækkelig hjemme i det felt til at kaste mig ud i en akademisk uddannelse.
Jeg var – og er stadig – mest praktiker og planlægger. Prøvede mange sjove og forskellige jobs med tilsvarende mystiske oplevelser inden jeg startede på ergoterapeutuddannelsen, som jeg blev færdig med i 1972 . Herefter fulgte en tur til Genève fra 73 -76, hvor jeg ud over at få frisket det gymnasie-franske op, arbejdede i et fantastisk medicinsk rehabiliteringsteam omkring især yngre mennesker, som var svært lammede efter brud på ryg og nakke. At lære at acceptere livet efter en så alvorlig ulykke og få hverdagen og verden til at fungere igen er absolut ikke let.
Hjemme igen i Danmark blev det inden for det socialpsykiatriske felt, jeg kom til at arbejde, bl.a. som leder over en del år . Og her fik jeg gavn af min praktiske tilgang til livet, idet mange af de fantastiske mennesker, som jeg mødte der, gav mig inspiration som medskabere til vilde projekter. Tænk tilbage på 80’ernes psykiatri. Den etablerede psykiatri og antipsykiatrien var ikke rigtig på talefod. Men at være sammen på andre vilkår, gøre noget sammen, bruge af hinandens talenter og viden – det gav nogle helt andre rammer og muligheder. Vi skabte caféer, udlandsrejser, vinterture i fjeldene, hesteeventyr og ikke mindst en informationsbutik for alle, der ville vide noget om at være sindslidende. Hovedsagelig med brugerne som agenter, – jeg var den, der skulle skaffe midlerne fra diverse fonde. Om jeg i dag vil være den oplevelse foruden? Nej bestemt ikke – men det var et hårdt og ensomt slid at være pioner og ildsjæl i de tider.
Jeg har meget at være mine venner fra socialpsykiatrien at være taknemmelig for. De er stadig i mine tanker og til daglig inspiration, bl.a. i mine skriverier.
Efter år 2000 flyttede vi til Svaneke på Bornholm, og jeg fandt her tilbage til min kæmpeinteresse i fotografering. Jeg focuserede mest på makrofotografering, detaljerne i det små. Vi var nogle fotonørder, der fandt sammen i en lille forening, Camera Baltica, og udstillede fotos mange steder i årene derefter. Jeg var medlem i NFD, Naturfotografer i Danmark, og her vandt jeg i 2007 en 1.præmie med mit valmuefoto, som i dag pryder forsiden til min fotodigtsamling ØJEBLIKKET (udkommer 4. oktober 2019)
facebook
I dag bor jeg i Herslev, en lille by 8 km fra Roskilde og tæt ved fjorden. Fin natur og dejlig strand med blåt flag for rent badevand. En lille fin havn med sejlbåde, som pryder fjorden en sommerdag. Og på smukke stille vinterdage er det fint at gå tur ad Fjordstien . Landsbyen indbyder til en lille byvandring ad de gamle snoede veje blandt velholdte landsbyhuse, et gadekær, som er ved at blive smukt renoveret, en gammel velholdt kirke helt tilbage fra 11 – hundredtallet og ikke mindst Herslev Bryghus, som udover at sælge dejlige øl også afholder lækre events og middage. Som nabo til Bryghuset bygges nu også et Chokolaterie i ‘Verdensklasse’ nyt fra Herslev Bryghus
læs mere om Herslev
Selv om jeg gennem mange år periodevis har skrevet dagbøger og andet med mere fagligt indhold, har jeg aldrig rigtigt fået videreudviklet min glæde ved at skrive frit. Først i 2015 deltog jeg i et skrivekursus på Hadsten Højskole . Det kan ikke beskrives, hvor udviklende og frigørende det var. Lige siden har jeg været i gang på pc’en, som giver mig luft under vingerne til skriveflowet. Har for tiden en dygtig, anbefalelsesværdig forfattercoach Solveig Mørtz. Ingen kan vide sig sikker med hensyn til, hvor mit skrivefocus rettes hen. Familien, gamle kærester, arbejdsrelationer, tilfældige møder og oplevelser – det er ligesom, når jeg fotograferer: det er øjnene, der ser. Fra alle disse personer henter jeg en unik historie, omskabt gennem mine personlige briller naturligvis. Så enhver er fri til at tro, at det netop er deres helt personlige historie….. – det må stå hen i det uvisse.