Foxy får hjemve

winnie sommer

illustreret af Charlotte Engel og Kai Glad

I børnehaven havde det været en onsdag ligesom alle andre onsdage.
Magne og nogle af de andre børn havde været en tur i skoven. De havde samlet vilde bær til syltetøj. Det skulle de bruge til pandekagerne, som de skulle have senere i børnehaven.

På vejen tilbage gennem skoven skete der noget meget spændende. Midt i en lysning i skoven var der en stor bakke. Børnene løb op og ned ad den og råbte begejstret op .

Tæt ved lå der et væltet træ. Inde under træet opdagede børnene tre små ræveunger. De lå helt stille uden for deres rævehule. De varmede sig i solstrålerne, som strømmede ned igennem de grønne grene.
Magne og de andre børn stoppede op og tyssede på hinanden. De ville ikke forstyrre ungerne.
Nej, hvor var de altså søde. Små røde uldtotter med haler med hvid spids. Rævemor stod lidt væk og kikkede på børnene. Hun passede på sine unger.

Børnene vinkede farvel til de små ræveunger og listede ligeså stille væk igen.

I børnehaven sidder Foxy, Magnes bedste ven. Oppe på hylden over Magnes tøj i hans cykelhjelm. Han er faldet i søvn. Han har ventet på Magne hele dagen, sådan som han altid gør.
Da han vågner, er det blevet meget sent. Alle børnene er gået hjem. Der er helt stille. Han kalder på Magne, men Magne er også gået hjem.

Hans mormor hentede ham tidligt, da de skulle hygge lidt sammen. Hun glemte både cykelhjelmen og Foxy, som lå og sov i den.

Foxy er rigtig ked af det og føler sig meget alene.

Ved sengetid putter Magne sig godt ned under dynen. Han skal til at give Foxy et godnatkram, men kan ikke finde ham.
”Far,” kalder han, ”hvor er Foxy? Vil du ikke finde ham til mig?”
”Jo, nu skal jeg se efter i din rygsæk.”
”Hmm – jeg kan ikke finde ham. Tror du, at han stadig er i børnehaven?”
Magne begynder at græde, for selvfølgelig sidder Foxy stadig i cykelhjelmen.
”Far, han savner mig helt sikkert, og jeg savner også ham,” snøfter han

”Vi henter ham da bare,” siger far. ”Kom Magne, på med tøjet og af sted til børnehaven.”

Da de kommer hen til børnehaven, banker far hårdt på døren. Heldigvis er der stadig en vagtmand, som går rundt og passer på, at der ikke kommer tyveknægte. Han hører fars banken og åbner døren.
Hurtig som et lyn smutter Magne indenfor og finder Foxy. Han bjæffer glad, da han får knus af Magne.

Snart ligger Magne og Foxy hjemme i den lune seng. Magne fortæller Foxy om den spændende tur til skoven i dag. Om fugle og bær og blomster og endelig om ræveungerne.

Han fortæller, hvordan de søde ræveunger lå under grenene og sov så fredeligt. Om rævehullet ind i bakken. Foxys øjne skinner af bar spænding. Han mærker pludselig sådan en underlig længsel i sin lille rævekrop.
Magne var ved at falde i søvn. Han giver Foxy et kæmpekram og snudekys til godnat. Foxy ligger længe og vender og drejer sig. Han prøver også at sove, men har meget svært ved det. Han tænker på det, som Magne lige har fortalt om skovens dyr og blomster og rævefamilien. Han savner dem allesammen. Til sidst må han altså kalde på Magne.

Foxy giver ham først et lille slik på næsen. Magne vender sig i søvne og hiver ham ind til sig.
”Magne, hej Magne vil du ikke godt vågne?”
”Hvorfor det?”
Magne er allerede langt væk i drømmeverdenen.
”Fordi jeg ikke kan sove. Jeg savner skoven og min far og mor og mine søskende,” snøfter Foxy.
”Jamen, hvis jeg nu giver dig et ekstra stort knus og kram, kan du så ikke sove?” prøver Magne.
Foxy bliver ved med at pive og jamre.
”Årh, nej. Vil du ikke godt gå med mig ud i skoven og vise mig, hvor min familie bor?” Jeg kan jo ikke selv finde derhen. Årh Magne, vil du ikke nok?

Foxy ser spændt på Magne, som nu har sat sig op i sengen og gnider sine øjne.
”Jamen, det er jo helt mørkt, og jeg kan ikke finde vejen i mørket,” siger Magne.
”Det kan jeg godt. Jeg er jo et rigtigt skovdyr, og jeg ser godt i mørket. Ligesom uglemor. Du kan jo tage din lommelygte med dig.”
Foxy gør alt, hvad han kan for at overtale Magne.
”Ok da, så tror jeg godt, at vi kan finde stedet,” siger Magne. Han finder lige sin lygte og putter den i bukselommen.
Han har altid lyst til at gå på eventyr.

De lister meget stille ud af soveværelset. Far og mor skal jo helst ikke vågne.
Forsigtigt kravler de ud af vinduet. Magne hvisker, at de skal lade det stå på klem. Så de kan komme ind, når de kommer tilbage igen.
Efter et øjeblik står de ude på gaden. Gadelygterne lyser op, så de behøver ikke at bruge lommelygten endnu. De ser ikke andre på gaden end en mand, der er ude og gå tur med sin hund.
Foxy har så meget fart på, at Magne næsten ikke kan følge med ham.
Han glæder sig til at møde skovens dyr igen.

Da de nærmer sig skoven, kommer lyset fra stjernerne og en stor og rund måne. Foxy bliver mere og mere spændt. Han kan lugte skoven og alle de andre dyr, som bor her.
Først følger Magne og Foxy en stor skovsti. Så lister de ind imellem træerne og går på det bløde mos. De hører så mange lyde fra alle dyrene, som er vågne om natten.
Foxy sætter sig i mosset ved en skovsø. Der svømmer stadig en svane omkring i natten. Han logrer tilfreds og slikker sin flotte hale. Han føler sig så godt tilpas.
Magne sætter sig også og lytter til alle skovens og nattens lyde.
Mens de sidder helt stille, suser en mørk skygge pludselig hen over deres hoveder. De farer sammen, og kikker sig forskrækket omkring. Så sker det en gang til.
”Hej med Jer,” siger en lille pibende stemme. ”Hvad laver I her midt om natten, og hvor skal I hen?”
To små flagermus med store vinger flyver rundt om dem. Magne synes, at det ligner Batman-vinger.
”Vi skal finde rævenes hule, for Foxy savner sin far og mor og søskende.” svarer Magne.
”Nå, det kan vi godt forstå. Så skal I spørge frøerne, som bor nede ved søen. De har store øjne, så de ser alting.”
Og så peger de og vifter med deres vinger i den retning, hvor frøerne bor.
De er ikke gået ret langt, før de hører en høj kvækken. I samme øjeblik frøerne får øje på Magne og Foxy, stopper de deres kvække koncert. Den største frø hopper op på en stor sten. Den kikker på dem med sine store frøøjne og kvækker:
”Sikke I forskrækker os. Hvad laver I her midt om natten og hvor skal I hen?”
”Vi skal finde rævenes hule, for Foxy savner sin far og mor og søskende,” svarer Magne.
”Nå, det kan vi godt forstå. Så skal I spørge harerne, som bor ovre ved bakken. De har store ører, så de kan høre alting.”
Og frøen peger med det ene af sine lange hoppeben i retning af bakken.
Og ganske rigtig, kort efter når de til en lille bakke, som er fuld af harehuller. Harerne sover allesammen, bortset fra en stor hare, som holder vagt. Den har med sine store ører hørt dem komme og siger:

”Hej med jer, hvad laver I her midt om natten og hvor skal I hen?”
”Vi skal finde rævenes hule, for Foxy savner sin far og mor og søskende,’ svarer Magne.
”Nå, det kan jeg godt forstå. Så skal I spørge Gamle Uglemor, som bor oppe i det store egetræ. Hun er så klog og ved alting.” Og haren vifter med sine store flotte ører i retning af uglemors bolig.
Magne og Foxy går videre og kommer nu til en tæt skov med mange træer. Der er meget, meget mørkt. Foxy hvisker til Magne:
”Nu må du altså godt tænde lommelygten.” Det hjælper heldigvis. De opdager en sti, som dyrene bruger. Lyset vækker nogle af skovens andre dyr. Nysgerrige dyreøjne kikker på dem fra alle sider. Magne lyser med lommelygten på en lille mus, der forskrækket kikker frem fra sit musehul. Et pindsvin ruller sig hurtigt sammen til en lille stikkende bold.


Så hører de uglemor. Hun sidder på en gren højt oppe i et gammelt fyrretræ. Hun har allerede set dem.
”UHUH, UHUH. Hvad laver I her midt om natten og hvor skal I hen?”
”Vi skal finde rævenes hule, for Foxy savner sin far og mor og søskende,” svarer Magne.”Nå, det kan jeg godt forstå. Jeg ved godt, hvor rævehulen er. Jeg flyver jo meget omkring her i skoven, så jeg ved alting.” Foxy hopper op og ned og springer rundt om sig selv af bar glæde.
”Vil du ikke godt vise os vej”, spørger han uglemor.

”Det kan du tro, at jeg vil. Følg bare efter mig.”
Uglemor breder sine store vinger ud. Hun flyver lydløst ind og ud imellem skovens træer. Magne og Foxy følger efter, så godt de kan på stien i skovbunden.
”Her bor din rævefamilie, Foxy.”
Uglemor nikker med sit kloge hoved over mod rævefamiliens hule.

Foxy er slet ikke til at styre. Han styrter frem til hulens åbning og råber:
”Far, mor, så er jeg hjemme på besøg!”

Og sikke glade de alle sammen bliver. Rævefar og rævemor og de 3 søvnige ræveunger. Storebror Foxy er kommet hjem på besøg i rævehulen.
Resten af natten leger de alle sammen skjul og tagfat med Foxy og Magne. Til sidst tumler de små ræveunger omkuld af bar træthed.
Foxy fortæller sin far og mor om, hvor glad han er for at bo hos sin allerbedste ven, Magne.

Så gør det ikke noget, at han bor inde i den store by. Han fortæller, at han i dag var blevet glemt i Magnes cykelhjelm i børnehaven. Og at Magne og hans far havde hentet ham, da han var allermest ked af det. Da de skulle sove, havde Magne fortalt ham om, at han havde set rævehulen i skoven. Det havde fået ham til at tænke på sin far og mor og sine små søskende. Han havde fået en forfærdelig hjemve.
Mens Foxy fortæller, begynder det at blive lyst, og de første solstråler titter ned gennem grenenes blade.
‘Vi må se at komme hjem, inden far og mor vågner’, siger Magne.
Han har længe siddet og glippet med øjnene af bare træthed.

Foxy har svært ved at sige farvel. Han er bare så glad over at have været sammen med sin rævefamilie. Han springer så rask af sted på stierne, at Magne næsten ikke kan følge med.

På vejen kommer de forbi en lille bjælkehytte. En smuk skovfe sidder udenfor i græsset.
Hun smiler til dem og spørger:
”Er I ikke tørstige, når I nu har været i skoven hele natten? Drik noget af min nymalkede gedemælk, så får I energi til resten af hjemturen.”
Ved siden af hende græsser hendes ged. Den har et lille bitte gedekid, som hopper glad omkring i den tidlige morgensol.

”Hvordan ved du, at vi har været i skoven hele natten?” spørger Magne.

”Jeg drømte, at I ville komme forbi. Derfor har jeg lavet en gave til Jer, Se her.”
Hun viser dem et maleri, som forestiller Magne og Foxy trave muntre gennem skoven.
”Jeg har malet Jeres eventyrlige rejse ud i skoven for at finde Foxys rævefamilie. Når han ser på det, vil han aldrig mere få hjemve.”
Skovfeen smiler til Magne og Foxy. Hun giver billedet til Magne. Han tager glad imod det. Foxy bjæffer højt og logrer henrykt med halen.
De synes begge to, at det ligner dem rigtig godt.

De skynder sig videre tilbage gennem skoven.

Der lyder efterhånden den smukkeste fuglesang, mens solen stiger højere på himlen.
Da de når til byen, er natten næsten forbi. Vinduet står stadig på klem, så de smutter hurtigt og lydløst ind. Magne kikker ind til far og mor, som heldigvis stadig ligger og sover.
Det varer heller ikke længe, før de to venner har puttet sig under den varme dyne. Men først har de sat maleriet i fodenden af sengen. Det skal være det første, de ser, når de vågner.

”Magne, så er det tid at stå op. Kom og spis morgenmad.”
Mor stikker hovedet ind ad døren og kalder morgenfrisk. Hun kan jo ikke vide, at de næsten lige er faldet i søvn.
Så opdager hun maleriet.
”Hvad er det for et fint billede, der står der i fodenden af sengen?”
Mor kikker undrende på billedet, som hun ikke har set før. Pludselig står far også i døren og kikker. De kan slet ikke forstå noget. Men Magne begynder at le og le og kan slet ikke holde op igen.

Han lover, at han nok skal fortælle historien om billedet, mens de spiser morgenmad.
Far og mor bliver så overraskede over historien, at de helt glemmer at skælde Magne ud, fordi han er hoppet ud ad vinduet midt om natten.

Mor tager forsigtigt billedet op fra sengen og siger:
”Skal vi ikke hænge det her over Magnes og Foxys seng? Så kan I kikke på det hver aften, inden I falder i søvn. Og snakke og drømme om Jeres eventyrlige rejse ud i skoven for at finde Foxys familie. Foxy vil aldrig mere få hjemve.”

Og der hænger det endnu !

Snip, snap Foxysnude – så er den historie ude

til top